Daginstitutionernes hverdag - 2017
Konflikter mellem treårige, der ikke bliver løst. Et barn med forstyrrende adfærd, som der ikke er nogen, der tager sig af, og et barn der står på sidelinjen uden at blive hjulpet ind i legen.
Det er situationer, der ifølge undersøgelsen udspiller sig dagligt på en tredjedel af landets vuggestue- og børnehavestuer.
Det dokumenterer en ny omfattende undersøgelse, som Bureau 2000 har lavet for FOA. Undersøgelsen er offentliggjort 31.5.2017 i Berlingske Tidende.
”Daginstitutionernes hverdag 2017” giver et indtryk af forholdene for børn og ansatte i de danske daginstitutioner. Undersøgelsen er repræsentativ for hele landet.
I rapporten findes svar på de fleste af de forhold, som har betydning for den kvalitet, vi tilbyder børn i daginstitution. Det er fx væsentligt at vide, om de fysiske forhold begrænser børnenes mulighed for at udfolde sig motorisk, om der er mulighed for at inddele børnene i små grupper og om aktiviteter begrænses af indeklima eller støj. Det er også væsentligt at vide, hvor længe en medarbejder er alene med en gruppe børn, og om det decideret er planlagt, at en ansat er alene med en stor børnegruppe.
Se omtalen i Berlingske Tidende her: tryk