Evalueringer
Bureau 2000 har lang erfaring i at gennemføre evalueringer på skole- og dagpasningsområdet. Vi tilbyder både skræddersyede evalueringer og det gennemarbejdede Respons evalueringskoncept.
Bureau 2000 har i mange år undersøgt forældrenes vurdering af dagtilbud og af personalets arbejde ved hjælp af spørgeskemaer i værktøjet Respons.
Respons er et redskab til at evaluere og dokumentere arbejdet i dagpasning. Spørgeskemaerne afdækker læreplanstemaer, børnemiljø m.v. i de enkelte institutioner. Den samlede evaluering i Respons rummer ud over forældrenes vurderinger også ledelsens og personalets vurderinger.
”Respons fra forældre” er et gennemprøvet materiale, som er tilpasset de krav, Dagtilbudsloven stiller til evaluering af de fælles temaer i læreplanerne og om vurdering af børnemiljøet.
Bureau 2000 har erfaring for, at evalueringerne under Respons kan:
- Bidrage til at udvikle kvaliteten i den pædagogiske hverdag
- Bidrage til en god dialog med forældrene
- Lette institutionernes arbejde med evaluering og dokumentation.
